I forbindelse med at hele verden står stille, så er der blevet stillet 2 spørgsmål til Julie Pontoppidan.
Julie Pontoppidan har underskrevet en kontrakt med Randers HK, som der kan læses mere om her
Vi har fanget Julie Pontoppidan i forbindelse med hjemmetræningen og hvordan hun vedligeholder formen derhjemme på en lidt alternativ måde.
”Det går vel som det går. Det føltes stadig ikke helt virkeligt, at hele verden er sat på pause. Håndbolden bliver pludselig en lille ting i forhold til, hvordan verdensbilledet ser ud lige nu. Men på samme tid savner man det på daglig basis. Jeg laver en masse alternativ træning udendørs med medicinbolde, elastikker, kettlebells og mange andre ting. Udover det, holder jeg armen i gang med at kaste op ad en mur og løber ture ude i naturen. Man holder sig i gang med det man kan.” Siger hun, og fortsætter hendes interview med hvorfor hun altid spiller i nr. 5:
”Siden ungdomslandsholdende startede, har jeg spillet i nr. 5. Tallet holdt jeg fast ved i min tid i henholdsvis SK Aarhus og Aarhus United. Jeg er ikke super overtroisk, men nr. 5 har været med på en god rejse for mit vedkommende og det må gerne fortsætte sådan.”