Mathias Møller holder playmaker-positionen optaget i Nordsjælland Håndbold.
22-årige Mathias Møller har valgt at forlænge kontrakten med Nordsjælland Håndbold, selv om den udløb ved tvangsnedrykningen til 1. division.
Han har tidligere spillet i 1. division, nemlig i forrige sæson, hvor Århus Håndbold udlejede ham til TM Tønder Håndbold – og da han i den forgangne sæson skiftede til NH var det ikke mindst fordi klubben har et godt ry for at udvikle unge spillere.
Her er hvad Mathias Møller har at sige omkring hans nye kontrakt i NH:
“Jeg glæder mig til at fortsætte den gode udvikling jeg synes både mig selv og holdet har gennemgået i specielt den 2. Halvdel af sæsonen. Det er en god klub med styr på det og god opbakning fra fans og sponsorerer så jeg glæder mig bare til vi kan spille håndbold igen.”
Deklaration: Nordsjælland Håndbold har lige nu en appelsag kørende for at få ændret beslutningen om tvangsnedrykning.