Melissa Petrén skifter til København Håndbold.
Den 26-årige svenske landsholdsspiller, Melissa Petrén har skrevet under på en 2-årig kontrakt med København Håndbold. Hun er en af ligaens mest scorende spiller, og kommer fra Horsens Håndbold Elite.
Melissa udtaler i en pressemeddelelse om hendes nye skifte:
”København er en fantastisk klub, som har været dygtige gennem mange sæsoner og spillet med i toppen. Jeg føler mig klar til at tage skridtet videre og skifte til en klub der spiller et sjovt og hurtigt spil, der passer godt til mig. Jeg har altid tænkt, at København Håndbold har en spændende spillestil og jeg ser frem til at blive en del truppen.”
Melissa kommer til at spille med trøjenummer 6.