Mikkel Løvkivst skifter næste sæson til Bjerringbro-Silkeborg Håndbold.
Mikkel Løvkvist har tegnet en 4-årig kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg Håndbold. Det unge målmandstalent kommer fra Fredericia HK.
I BSH får han en rutineret læremester i Johan Sjöstrand, som har store europæiske klubber og store bedrifter på CV’et.
Mikkel udtaler selv i en pressemeddelelse:
“Det er klart, at Sjöstrand er en fantastisk målmand, som har prøvet alt. Han har en enorm erfaring, som er perfekt for en ung målmand som mig, og jeg vil suge alt det til mig, jeg kan. Jeg glæder mig meget til at danne duo med en så rutineret målmand.”
18 år, 201 cm og 103 kg, så fylder han målet meget godt.