Mille Hundahl startede op i Struer Håndbold, men skal nu i aktion for Ringkøbing Håndbold.
30-årige Mille Hundahl har skrevet kontrakt med Ringkøbing Håndbold. Hun har tilbage i 2014 optrådt for Ringkøbing, hvor hun i mellemtiden har spillet i både Tyskland og Norge frem til 2019.
Mille fik håndboldlysten tilbage efter en skade, og startede i denne sæson op i Struer Håndbold. Grundet COVID-19 har Mille trænet med Ringkøbing de sidste par uger og er efterfølgende blevet enige om en kontrakt for resten af sæsonen.
Mille siger selv om skiftet:
“Jeg glæder mig rigtig meget at spille for Ringkøbing håndbold igen! Det er en klub med rigtig mange gode værdier, som jeg holder rigtig meget af. Jeg stoppede min håndboldkarriere efter sæsonen 2019, men da muligheden bød sig for at spille for Ringkøbing kunne jeg ikke sige nej. Det er et ungt og motiverende hold, hvor alle arbejder benhårdt for hele tiden at blive bedre.
Jeg glæder mig rigtig meget til at løbe på banen i Green Sports Arena igen, og håber på at vi slutter sæsonen af med en oprykning til Bambussa Ligaen “
Hun kommer til at spille i trøje nr #18 og er med truppen til kamp d. 19. januar mod Roskilde.