Monika Kongsgaard gør comeback hos Randers HK.
Den 32-årige målvogter sat håndboldskoene på hylden for et år siden, men nu gør hun comeback. Hun har skrevet under på en 1-årig aftale med Randers HK.
Hun skal danne par med Eli Marie Raasok, som i går skrev under på en kontrakt, læs mere om det her.
Monika Kongsgaard siger følgende i en pressemeddelelse:
“Jeg vender tilbage til håndbolden, fordi jeg ægte savner det. Jeg savner at træne, at kæmpe for et fælles mål og at lykkes i fællesskab. Så da Randers kontaktede mig, krævede det ikke megen overtalelse. Jeg synes, Randers har fået sammensat et hold med nogle gode typer, som vil det. Samtidig er det et hold, som virkelig spiller med fight, gejst og vilje – værdier som jeg selv sætter meget højt.”