Nikolai Vinther, tidligere SønderjyskE-spiller, står overfor sit comeback efter snart 1000 dage!
Efter længere tids træning hos SkanderborgAGF, venter der nu, forhåbentligt, den unge højrefløj et comeback.
I samme forbindelse har vi interviewet Nikolai Vinther:
Hvornår skete det?
– Det skete præcist d. 8. marts 2021. Har faktisk en app på min telefon der har talt dage siden sidste ligakamp. Den er i skrivende stund oppe på 992 dage.
Først og fremmest så var jeg ved at være tilbage i januar 2022 og så er jeg desværre uheldig til en træning hvor at den første melding er at det er korsbåndet igen. Da jeg bliver opereret er meldingen dog at det “kun” er min menisk som har taget skade og at korsbåndet, trods at det havde fået et “hak” burde kunne holde fint. Da jeg så er ved at være fuldt genoptrænet fra den skade i sommeren 2022, går korsbåndet i stykker. Så min første tanke var selvfølgelig at det “hak” korsbåndet havde fået, måske var større end som så… Det var selvfølgelig voldsomt svært at modtage triste meldinger gang på gang. Det har påvirket mit humør og dagligdag rigtig meget og det var en meget lang periode hvor jeg virkelig skulle kæmpe med tingene både fysisk- men i endnu større grad mentalt…” Fortæller han til Handballtransfer.dk
Korsbåndet sprang igen, lige inden din første kamp for SønderjyskE – hvad gik gennem din krop, da du fik den melding?
– Det betyder ekstremt meget. Jeg har selvfølgelig savnet håndbold utroligt meget. Det var (og er) en del af min identitet og det har gjort ondt at undvære så længe. Hver gang jeg træner i hallen i øjeblikket er det en personlig sejr. Jeg synes bare at det er helt vildt sjovt og jeg nyder både det at være aktiv igen, men også bare det sociale i omklædningsrummet. Jeg tror egentlig bare at jeg generelt føler at jeg har fået min ”normale tilværelse” tilbage og det er jeg taknemmelig for.”
Hvad betyder det for dig nu, at du nu har kæmpet dig tilbage – du træner fuldt med.
– For mig har det egentlig aldrig fyldt hvorvidt jeg ville tilbage eller i stedet skulle kaste mig over noget andet. Jeg brænder for håndbolden og så længe at der har været en chance for at kunne komme tilbage dertil, så har jeg ikke været i tvivl om hvorvidt det var noget jeg skulle eller ej. Jeg har dog haft et behov for at ”gemme” mig lidt væk, og undladt at følge med i sporten. Det var nødvendigt fordi at jeg var godt og grundigt træt af at kigge på ”alt det jeg ikke selv kunne”. Rent fysisk har det selvfølgelig også krævet en del hårdt arbejde at få genoptrænet et ben fra 0 af flere gange, men jeg har heldigvis haft utroligt gode og kompetente folk til at hjælpe mig i den proces.” Lyder det fra Nikolai.