Sønderjyske Kvindehåndbold forlænger med Cheftræner og sportschef Peter Nielsen til 2027
SønderjyskE Kvindehåndbold kan med stolthed og stor glæde nu offentliggøre, at cheftræner og sportschef Peter Nielsen har forlænget sin kontrakt med klubben frem til 2027.
Peter Nielsen kom til klubben som assistent for daværende cheftræner Olivera Kecman i 2019, og blev forfremmet til cheftræner i 2020.
I de forgangne sæsoner har Peter stået i spidsen for holdet, og været en bærende kraft i processen, hvor holdet har flyttet sig fra 1. division, til den øverste halvdel af kvindeligaen og med deltagelse i Santander Final 4.