Ramus Graffe også de næste to sæsoner i Ajax København.
21-årige Rasmus Graffe har tegnet en 2-årig kontrakt med Ajax København. Den unge bagspiller, der er i gang med sin tredje sæson i Ajax København, er i skrivende stund nr. 9 på topscorerlisten i 1.division med 72 scoringer i 14 kampe. I øvrigt uden at have skudt et eneste straffekast.
Hovedpersonen selv udtaler:
”Den igangværende sæson er min tredje i klubben. Der er ingen tvivl om at mine år i Ajax København har været med til at gøre mig til en bedre spiller, og jeg har udviklet mig på nye parametre som har kunne bidrage til mit spil på banen. Jeg har i denne sæson fået stor tiltro fra Mathias og Martin, som har resulteret i øget spilletid, hvilket jeg føler har givet min udvikling et ekstra skub i den rigtige retning, både angrebsmæssigt men også mine forsvarsmæssige kompetencer. Jeg har valgt at forlænge med Ajax København, da jeg fortsat gerne vil være en del af det igangværende projekt!”