Rasmus Thiemer-Jensen spiller til dagligt i den danske bedste række.
29-årige Rasmus Thiemer er i gang med hans 3. sæson i Fredericia HK, men 1. sæson efter at have været væk fra klubben i nogle år.
Ved siden af sin professionelle håndboldkarriere, så bruger Rasmus utrolig meget tid på håndbold. Han er blandt andet assistenttræner for klubbens u17 drenge, men også DHF-Talenttræner.
Hvordan er det at spille i Fredericia HK?
”Det er sjovt og udviklende at spille i FHK. Vi er en klub i stor udvikling, og vi arbejder hårdt for at nogle af vores drømme i fremtiden også bliver til virkelighed. Det er motiverende at være på et hold, hvor alle er igang med en udvikling.”
Du er også træner i Fredericias u17 årgang, hvordan er det – Giver det dig noget i forhold til dit spil?
”Jeg startede i februar som U17 træner i Fredericia og det er jeg rigtig glad for. Jeg elsker at være omgivet af unge mennesker, som har store drømme med deres håndbold. Det giver mening for mig at forsøge at hjælpe dem med den viden og erfaring, som jeg har i min rygsæk.
Samtidig giver det også noget til mig selv som aktiv spiller. F.eks. siger jeg til talenterne, at de skal tage initiativ i deres forsvarsspil (sådan forsøger jeg selv at dække op), men pludselig skal jeg også kunne fortælle talenterne, hvorfor er det enlig, at det er en god ide at tage initiativ i deres forsvarsvar. Dvs. min egen refleksionsevne (til at tænke over mit/deres spil) kommer på arbejde. Det er virkelig noget, som udvikler en.”
Hvad er din rolle i DHF-Talenttræning?
”Min rolle i DHF er, at jeg er ansat som talenttræner. Dvs. at jeg sammen med de andre talenttrænere snakker en masse sammen omkring talentudvikling og håndbold. F.eks. kommunikerer vi med andre klubtrænere for at høre, hvordan det går med talenterne i klubben. Vi deltager også i kredstræninger for at hjælpe til her. Jeg har desuden fået en del ansvar for at udvikle vores sportspsykologiske arbejde med talenterne dvs. hvorfor og hvordan træner vi mentaltræning med talenterne, når de er ved os til talentsamlingerne.”
Den brølstærke stregspiller har spillet for følgende klubber:
2007-2009 | Bjerringbro-Silkeborg |
2009-2011 | Fredericia HK |
2011-2013 | KIF Kolding København |
2013-2015 | GOG |
2015-2019 | Bjerringbro-Silkeborg |
2019- | Fredericia HK |