𝐀𝐫𝐧𝐚𝐫 𝐁𝐢𝐫𝐤𝐢𝐫 𝐇á𝐥𝐟𝐝𝐚𝐧𝐬𝐬𝐨𝐧 har skrevet kontrakt med Ribe-Esbjerg HH.
Det er målet at have to kompetente, ligaerfarne spillere på alle pladser. Sådan har det af forskellige grunde ikke været de sidste 2 sæsoner på højre fløj. Hér har REHH’s anfører Mathias Jørgensen knoklet 60 min. i hver kamp.
Den 28-årige islænding Arnar Birkir Hálfdansson var i SønderjyskE i 2 sæsoner (2018-20). Det blev samlet til 125 mål. De sidste to sæsoner er foregået i 2. bundesligaklubben EHV Aue, hvor Arnar har smidt i alt 229 mål i kassen.
Der er indgået en 2-årig aftale 2022-2024.