Handballtransfer erfarer: Mathias Vibe Christensen og Jacob Jensen skifter til AMO HK i den bedste svenske række.
I den svenske Handbollsligan har vi et hold fyldt med danskere på banen og trænerbænken. Den svenske klub AMO HK, som endte som nummer 10 i Handbollsligan i år og som ligger i den lille svenske by Alstermo med under 1000 indbyggere, har allerede 4 danske spillere på plads til næste sæson og grønlænderen Minik Dahl Høegh, som skal agere spillende assistenttræner for den danske cheftræner Brian Ankersen.
AMO HK har allerede hentet 2 danskere til næste sæson, Mathias Mark Pedersen fra HSG Wetzlar og Mikkel Beck Jørgensen fra HK Aranäs. I truppen er der allerede 3 danskere, Anders Christiansen, Jonas Jensen og Jeppe Rask, som dog vender tilbage til Køge Håndbold efter et halvt år i AMO HK. Med tilgangene af Mathias Vibe Christensen og Jacob Jensen kan man til næste sæson finde 6 danske spillere hos AMO HK og en dansk cheftræner.
Målmandstalent på vej til svensk ligaklub
BSH har i denne sæson haft Mathias Vibe Christensen på bænken til mange kampe, grundet at Johan Sjöstrand har siddet ude det meste af sæsonen. Mathias Vibe Christensen kom til BSH U19 op til denne sæson efter 3 år hos naboklubben Viborg FH. Mathias Vibe Christensen spillede i Bjerringbro FH, inden han tog til Viborg FH. Mathias Vibe Christensen er 195 cm høj, og derfor har AMO HK set noget potentiale i ham efter en sæson som førstevalg for BSH U19.
Stregtalent på vej til svensk ligaklub
Det er ikke det eneste unge talent fra BSH, som tager turen til AMO HK. De har også en aftale på plads med stregspilleren Jacob Jensen. Jacob Jensen kom til BSH Ungdom i 2021 efter et år på Gunslevholm Efterskole. Jacob Jensen er oprindeligt fra Frederikssund, hvor han startede i den lokale klub HK73 Frederikssund, inden han tog til FIF.