Handballtransfer erfarer: Kim Sonne til Lemvig-Thyborøn samtidig med, at Simon Egtved skifter til HC Midtjylland.
Ifølge vores kilder er Simon Egtved færdig 2 år før hans kontrakt udløber med LTH. Oprindeligt havde han udløb i 2026, men grundet nedrykningen til 1.division skulle kontrakten genforhandles og her kunne parterne ikke blive enige og derfor har HC Midtjylland udnyttet muligheden for at få ham til klubben til næste sæson. Simon Egtved kom til LTH i sidste sæson efter et turbulent år i Norge, hvor han spillede for Tønsberg Nøtterøy og Runar Sandefjord i løbet af samme sæson. Han blev hurtigt en fanfavorit hos fansene i Lemvig og efter et halvt år i LTH fik han en lang kontrakt til 2026, men efter en sæson i skyggen af Emil Tellerup ligner det, at han er fortid i klubben.
Simon Egtved´s karriere
Hoptrup-Marstrup IF (Ungdom)
Starup Håndbold (Ungdom)
Team Haderslev-Vojens (Ungdom)
SønderjyskE 2019-2021
- TM Tønder (lejeophold) 2019-2021
Tønsberg Nøtterøy 2021
Runar Sandefjord 2022
Lemvig Thyborøn Håndbold 2022-2024
Tysk mester på plads i LTH
Ifølge vores kilder er afløseren på plads og ham har de fundet i HC Midtjylland. LTH har nemlig en aftale på plads med den rutinerede målvogter Kim Sonne, der har mange års erfaring fra Bundesligaen og den franske Starligue. I en alder af 21 år fik Kim Sonne muligheden for at tage fra Skive FH til THW Kiel for at agere backup for Johan Sjöstrand og Andreas Palicka. Han spillede i THW Kiel i et år, hvor han vandt Bundesligaen og spillede en træningskamp for det danske A-landshold mod Polen i samme sæson.
Kim Sonne´s karriere:
Skjern Håndbold (Ungdom)
TTH Holstebro 2009-2012
Stoholm IF 2012-2013
Skive FH 2013-2014
THW Kiel 2014-2015
GWD Minden 2015-2019
Chartres Metropole Handball 2019-2021
Ribe-Esbjerg 2021-2022
HC Erlangen 2022
Fredericia HK 2022-2023
HC Midtjylland 2023-2024