Foto: Mors-Thy Håndbold

 

Et drilsk knæ har desværre sat en stopper for Frederik Nørbjergs ligakarriere i Mors-Thy Håndbold.

Den 23-årige venstre fløj har gennem længere tid haft problemer med sit ene knæ, og han er sammen med sundhedsstaben i Mors-Thy Håndbold kommet frem til, at håndbold på øverste niveau fremover vil være for stor en belastning. Derfor er parterne blevet enige om, at Frederik Nørbjerg indstiller karrieren i Mors-Thy Håndbold med øjeblikkelig virkning.

“Jeg har været utroligt glad for at være i Mors-Thy Håndbold, og jeg er træt af at jeg må stoppe ufrivilligt – men jeg er nødt til at lytte til min krop og i særdeleshed mit knæ, som ikke vil makke ret. Beslutningen er taget af hensyn til min fremtid, hvor jeg gerne vil have et aktivt liv. Lige nu har jeg brug for at stoppe helt, komme lidt væk fra håndbolden og holde en lang pause, men forhåbentligt får jeg lysten til at spille igen på et tidspunkt.” Siger Frederik Nørbjerg.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.