I weekenden blev U17 DM for drenge og piger afholdt i Fælledhallen i Skanderborg. I denne artikel kan du læse, hvordan pigernes turnering gik i løbet af de 2 dage.
De hold, der havde kvalificeret sig til DM, var hjemmeholdet Skanderborg, AGF/Viby/Stavtrup, Ajax København og GOG.
Den første semifinale var et lokalbrag mellem Skanderborg og AGF/Viby/Stavtrup. Skanderborg vandt kampen sikkert med 26-19 efter en pauseføring på 14-9.
Den anden semifinale var mellem GOG og Ajax, hvor GOG fik en ret sikker sejr på 30-24, efter en pauseføring på 17-13.
Om søndagen var der bronzekamp og finale, og de var ret intense. Bronzekampen endte i forlænget spilletid, da stillingen efter 60 minutter var 25-25. AGF/Viby/Stavtrup løb med sejren efter 80 minutters håndbold, med en smal sejr på 32-34.
Finalen mellem Skanderborg og GOG var en tæt affære med få mål. Pausestillingen var 10-9 til Skanderborg. Skanderborg endte med at vinde 19-18 efter en dramatisk kamp. GOGs venstre fløj havde nemlig udlignet til 19-19 få sekunder før tid, men dommerne dømte overtrådt, og dermed kunne jublen bryde ud i Fælledhallen for hjemmetilskuerne.
Guld
Skanderborg
Sølv
GOG
Bronze
AGF/Viby/Stavtrup
4. Plads
Ajax København.