Skive fH har også kigget mod Sydfyn i jagten på at sætte næste sæsons førstehold.
Her henter man den 21-årige højrefløj Viktor Vlastos, der har indgået en toårig aftale med Skive fH og således skifter Sydfyn ud med det Midt- og Vestjyske til sommer.
Skive fH skal i næste sæson spille 1. Division, hvor Viktor ser frem til mere spilletid:
”Mit valg faldt på Skive fordi de kunne tilbyde en masse spilletid, hvilket er meget vigtigt for mig personligt men også for min udvikling. Derudover så vil Skive satse på unge spillere som vil frem i håndboldverden, det kommer til at skabe et godt træningsmiljø som jeg kan se mig selv i. Klubben ligger også altid i den meget pæne ende i 1. division og det matcher mine sportslige ambitioner.” Fortæller Viktor Vlastos til Handballtransfer.dk