Louise Ellebæk tegner en 3-årig kontrakt med SønderjyskE Damehåndbold.
SønderjyskE Damehåndbold er klar til at spille i landets bedste række, Bambusa Ligaen, efter sommerferien, og forberedelserne til ligalivet er allerede i fuld gang.
SønderjyskE Damehåndbold opruster nu med tilgangen af Louise Ellebæk, som har skrevet under på en treårig kontrakt – frem til sommeren 2025.
Den 24-årige venstre back har spillet de seneste fire sæsoner for ligaholdet Silkeborg-Voel KFUM, og nu tager hun altså turen til Sønderjylland for at hjælpe SønderjyskE Damehåndbold med at etablere sig i ligaen efter oprykningen.