Rasmus Glad Vandbæk forlænger kontrakten med Sønderjyske Herrehåndbold til 2027.
Sønderjyske Herrehåndbold har sikret sig en vigtig brik i klubbens fremtidige udvikling ved at forlænge cheftræner Rasmus Glad Vandbæks kontrakt med yderligere to år. Det betyder, at Vandbæk nu har kontrakt med klubben frem til 2027.
Rasmus Glad Vandbæk kom til Sønderjyske i 2019, da daværende træner Kasper Christensen (nu i GOG) hentede ham til klubben. Siden da har Vandbæk spillet en central rolle i klubbens udvikling og overtog cheftrænerposten i december 2022. Siden han trådte ind i rollen, har han hurtigt markeret sig med sin dedikation og dybdegående forståelse af spillet.
Forlængelsen af kontrakten med Rasmus Glad Vandbæk cementerer Sønderjyskes ambitioner om at fortsætte den positive udvikling i klubben med Vandbæk ved roret.