TM Tønder Håndbold har skrevet kontrakt med en ny assistenttræner til den kommende sæson. Den tidligere højre fløj i Sønderjyske Herrehåndbold, Kenneth Bach Hansen, bliver ny mand på posten.
Det bliver en særdeles erfaren håndboldspiller, der i den kommende sæson skal være assistenttræner i TM Tønder Håndbold. Klubben har skrevet kontrakt med Kenneth Bach Hansen, der bl.a. er klubrekordholder med antal spillede kampe hos Sønderjyske Herrehåndbold.