Ungdomslandsholdsmålmand med seniorkontrakt.
Mors-Thy har allerede målmandsduoen på plads til næste sæson i Svend Rughave og Oliver Larsen. Ifølge vores kilder har de også en 2-årige seniorkontrakt klar til deres talentfulde U19 målmand Simon Lundorf, som fik debut på Mors-Thy ligahold, som 18 årige og som var med på bænken mod GOG i lørdags. Simon Lundorf er oprindeligt fra Thisted og startede ud i Thisted IK, inden han tog til HF Mors, hvor han har været siden – dog med en enkelt afstikker på ISI Idrætsefterskole i 20/21.
DM guld og slutrunder
Simon Lundorf har repræsenteret det danske Y landshold både til EM 2022 og VM 2023. Han har spillet 22 kampe for Danmark og havde en stor aktie i det flotte VM-sølv i sommers, hvor de tabte finalen til Spanien.
Han var os en del af Mors Thy U19 hold som vandt DM-guld på hjemmebane i en tæt kamp mod GOG.