23-årige Henny Reistad forlænger sin kontrakt frem til 2025.
Hun kom til Danmark som et af kvindehåndboldens største talenter og Champions League-vinder med Vipers Kristiansand. I sin første sæson i Team Esbjerg foldede hun sig yderligere ud som den verdensstjerne, hun i realiteten allerede var.
I sin første sæson i den danske kvindeliga, blev hun klart kåret som Årets Kvindelige Håndboldspiller.
Henny Reistad har hidtil spillet 53 A-landskampe og scoret 187 mål for Norge.