Nicolaj Nørager bliver til næste sæson ny mand i TTH Holstebro.
Den alsidige bagspiller kommer med kvaliteter på samtlige positioner i bagkæden. Parterne har indgået en 1-årig aftale for sæsonen 2023-2024.
26-årige Nicolaj Nørager kommer med et godt kendskab til klubben og Gråkjær Arena. Han spillede nemlig flere af sine ungdomsår i TTH Holstebro, og nu er han klar til endnu en gang at kæmpe for sejre i den hvide trøje.