<a"http://photo-andersen.dk/">M.Andersen</a>

Den rygskade Jeppe Hauskov har døjet med de seneste fem år, har fået et tilbageslag som gør, at højrefløjen må indstille sin karriere til sommer, et år før hans kontrakt udløber.

Han tog håndbolddanmark med storm, da han blot 17 år gammel trådte ind på TTH Holstebros ligahold. Han var med, da klubben fik debut i Champions League, han var med, da klubben vandt pokalguld i 2018 og senest var han i 2020/21 med, da TTH Holstebro var et tophold igennem hele sæsonen.

Men nu er det desværre slut med håndbold på øverste hylde for Jeppe Hauskov. Ryggen kan pt ikke holde til et liv som elitesportsudøver:

“I udebanekampen mod Aalborg i november måned vendte nogle velkendte, men desværre også slemme smerter tilbage. Vi troede i starten det var noget, jeg med vejledning fra vores sundhedsstab kunne træne godt op. Men det har desværre vist sig, at vi ikke kan træne ryggen op til mit gamle niveau,” udtaler Jeppe Hauskov i en pressemeddelse.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.